Nyheder


Se kortfilmen "Bomben i Boyesgade"

Vi har nu lagt filmen online her. Du skal ikke snyde dig selv for at se denne kortfilm på 7 spændende minutter med den 86 årige Bopa-sabotør Per Mortensen i hovedrollen.


NB : du kan se filmen i fuld skærmstørrelse ved nede i højre hjørne at klikke på ikonet med de fire pile.


Filmpremiere

”Bomben i Boyesgade”

5. maj 2011.

kl. 19.00

Demokratihuset, Valdemarsgade 4, 1665 København V.


Det blodige angreb d. 26. marts 1945 på fabrikken Always Radio i Boyesgade, er omdrejningspunktet i en kort dokumentarfilm med den i dag 86 årige Bopa-sabotør Per Mortensen i hovedrollen.

Der bydes på lidt mundgodt.

Se omtalen i Vesterbro Bladet side 12 i denne uge:

http://www.e-pages.dk/vesterbrobladet/150/

 

Snigpremiere på dokumentarfilmen "Bomben i Boyesgade".

onsdag d. 4. maj kl. 18.00

Sted: St. Pauli minibar,

Bodega 54, Halmtorvet 54,

1700 København V. ____________________________________________________________________________________________________________

 

Beskyttelsesrum fra besættelsestiden åbner igen i næste sæson 2011

Hvordan var livet på Vesterbro under besættelsestiden 1940-45?
Nu kan alle interesserede få syn får sagen med genåbningen af et originalt beskyttelsesrum.

Foto: Jesper Warburg

I beskyttelsesrummet viser 4.maj-initiativet på Vesterbro billeder, løbesedler og andre effekter fra krigens tid. Samtidig fungerer beskyttelsesrummet som en god kulisse, når tankerne skal sættes i gang: Kulden, mørket, fugten og de nøgne betonvægge sender den besøgende på en tidsrejse.

- Vores mission er at minde københavnerne om besættelsestiden ofre og den anti-nazistiske kamp, som stadig er aktuel, siger Torben Fleckner fra 4.maj-initiativets styregruppe.
- Besættelsestiden ligger nu mere end 60 år tilbage i tiden. Derfor bliver øjenvidnerne færre og færre. Men vi mener, det stadig er vigtigt at minde hinanden om en tid, hvor frihed og ytringsfrihed var en luksus, fortsætter han.
- Vi har i flere år brugt kræfter på at arrangere det traditionsrige fakkeltog gennem Istedgade. Med taler og musik skaber vi en god ramme om fakkeltoget. Men vi udvider nu vores aktiviteter med debatmøder og så altså denne bunker i Haderslevgade, hvor de besøgende får et kig ned i historien, oplyser Torben Fleckner.

Beskyttelsesrummet ligger ved Engskolen, Haderslevgade 6, Vesterbro.
Skoleklasser, grupper og andre interesserede kan kontakte 4.maj-initiativet på 4maj@4maj.dk
eller tlf. 60 76 65 81 og aftale adgang og evt. lille omvisning.

Bunkeren i Haderslevgade bliver åbnet for en ny sæson i foråret 2011

Kontakt 4.maj-initiativet på tlf. 60 16 60 76 eller 4maj@4maj.dk for at aftale besøg.

I 2008 kom Per Mortensen (Tom), dengang BOPA-sabotør på Vesterbro og åbnede bunkeren.Billedet nedenunder er fra 2008.


Foto: Jesper Warburg


4.Maj-Initiativets Sekretariat - Vesterbro Kulturhus -Lyrskovsgade 4, 3. - 1758 København V -  e-mail 4maj@4maj.dk